Opskrift: Hjemmelavet Bananketchup
Skrevet d. 04. February 2020
Vi har tidligere her på Fries Nordic skrevet om verdens pomfrittraditioner, hvor vi viderebragte nogle lækre, spændende og helt sikkert anderledes måder at spise pomfritter på.
Vi var f.eks. et smut i Filippinerne, hvor de spiser ketchup til pomfritterne … BANANKETCHUP.
Det har du højst sandsynligt ikke prøvet før, men det smager faktisk utroligt godt og er en smart måde at få brugt sine overmodne bananer på. Herunder kommer opskriften på bananketchup, som i øvrigt også passer til mange karryretter.
Dette skal du bruge (4 personer)
- 3-4 modne bananer
- 1 lille løg
- 40 g lyse rosiner
- 2 fed hvidløg
- 0,75 dl æbleeddike
- 1 rød chili
- 2 cm frisk ingefær
- 75 g rørsukker
- 2,5 stk hel allehånde
- 0,5 kanelstang
- Revet muskatnød
- Salt
Sådan skal du gøre
- Start med at hakke løg, hvidløg, chili og ingefær groft og kom så det hele i en gryde sammen med resten af ingredienserne.
- Tænd for blusset og kog blandingen ved svag varme i ca. 25 minutter, eller indtil der kun er lidt væde tilbage.
- Du fisker nu kanelstangen op af gryden og hælder indholdet i en blender og blender det godt. Bagefter maser du den blendede masse igennem en sigte med en øse eller et andet lignende redskab.
- Kom den varme bananketchup på en skoldet glasflaske. I køleskabet kan bananketchup holde sig i omtrent en måned.
Tak til Curvii
Til denne artikel har fået støtte fra Curvii, hvilket vi er utroligt glade for. Curvii er en online modeforretning, der har specialiseret sig i plus size-tøj, og du kan bl.a. købe en BH i store størrelser og med god komfort.